Varmepumper

Installation af varmepumper

Hos Gruber El-teknik er vi autoriserede el-installatører, som både installerer varmepumper og tjekker resten af dit el både ude og inde. Vi servicerer det meste af Nordsjælland og kører ud fra Ålsgårde. Vores kunder er både private og virksomheder, der har brug for el-arbejde og montering og installering af varmepumper.     

Vi installerer både luft til luft og luft til vand varmepumper for private og erhverv i Nordsjælland. Vi er erfarne indenfor montering af varmepumper, og rådgiver dig gerne til den rette løsning til din bolig eller virksomhed  

Professionel og erfaren el-installatør 

Vi arbejder professionelt, og er kompetente inden for alle opgaver, når det kommer til el-installationer. Vores kunder er meget tilfredse fordi, at vi leverer godt håndværk og sørger altid for at rydde op efter os selv, når vi forlader en opgave. 

Varmepumpetyper 

Det kan synes uoverskueligt, når man skal vælge den korrekte varmepumpe, men faktisk har ens nuværende varmekilde en stor betydning for det rette valg. Vi rådgiver altid vores kunder i valget af varmepumpe. Her er det både økonomi, behov og ønsker, der tages højde for. 

Luft til luft varmepumpe 

Har du elvarme og gerne vil spare penge på varmeregningen samt slippe for nogle af dine radiatorer? Så er luft til luft varmepumpe en god løsning. 

Varmepumpen består af en ude- og indedel som placeres så vidt muligt overfor hinanden. Udedelen tager luften ind, varmer eller køler luften, hvorefter den gennem indedelen fordeles rundt i lokalet og de tilstødende rum. Man placerer derfor også indedelen i det største rum. 

Fordelen ved luft til luft varmepumpen er, at den er den billigste varmepumpe at installere samtidig med, at den sparer dig penge på din elregning. Varmepumpen er også markant mere miljøvenlig en både oliefyr og konventionel elvarme. 

Luft til vand varmepumpe

Hvis du har almindelig centralvarme, fungerer en luft til vand varmepumpe rigtig godt. Den kan gøre, at du slipper helt af med olie, gas og fjernvarme. Med en luft til vand varmepumpe kan du både varme dit hus og vandet i huset op gennem varmepumpen. 

Som udgangspunkt fungerer luft til vand varmepumpen meget på samme måde som luft til luft varmepumpen. Udover at varmen kommer igennem dine rør og radiatorer i stedet for ud gennem varmeblæseren, som skal sidde indenfor, samtidig med, at luft til vand varmepumpen også kan tilkobles din varmtvandsbeholder og dermed også generere varmt vand til boligen. 

Et velisoleret hus vil kunne mindske varmeregningen med op til 60% ved at skifte fra oliefyr til varmepumpe. Derudover er dette også en mere miljøvenlig måde at opvarme boligen eller lokaler på. 

Hvordan fungerer varmepumper? 

Varmepumpen består både af en ude- og indedel. Den udendørs del producerer varmen af luft udefra. Indedelen fordeler luften rundt i huset eller lokalerne. Størrelsen og placeringen på varmepumpen er derfor essentiel for det mest optimale varme resultat. 

Varmepumper er en energi- og prisvenlig måde at varme eller køle luften i hjemmet. Den kan nemlig begge dele. Om sommeren kan den gøre rummene køligere, og om vinteren bruges den til at varme op. Du vil kunne spare penge på din elregning, hvis du skifter til en varmepumpe. Selvom at den kører på strøm, vil din elregning ikke stige. En varmepumpe producerer nemlig cirka 4 kWh varmeenergi for hver kWh, som den selv bruger. 

Vi hjælper dig med at finde den rette varmepumpe til dine behov samtidig med, at vi finder den korrekte placering både ud og inde.

Fordele ved varmepumper

  • Bedre ventilation i rummet 
  • Bedre indeklima 
  • Besparelser på varmeregningen
  • Mere miljøvenligt 
  • Hurtig opsætning 
  • Kan både varme og køle 
  • Ingen bekymringer om påfyldning 
  • Minimal vedligeholdelse 

 

Få et uforpligtende tilbud 

Har du spørgsmål eller ønsker et uforpligtende tilbud, så kontakt os på: 

Tlf: 26 60 09 84
E-mail: info@gruber-el.dk

Udfyld vores tilbudsforespørgsel