Lysberegning og montage


Indretning med belysning
 

Gruber El-teknik rådgiver om indretning med belysning, og vi foretager de nødvendige tekniske beregninger. Vi udvælger det egnede belysningssystem under hensyn til funktionskrav og økonomi. Vi står med andre ord for både lysberegning og montage af valgte system.

Når arbejdspladsen og opholdsrum skal indrettes med belysning er det vigtigt at tage hensyn til de funktioner rummene har. Forskellige arbejdsopgaver kræver forskellige lysmængder og farvetemperaturer. Samtidig skal der tages hensyn til det naturlige lysindfald, reflektioner og man skal undgå blænding.

Sidst men ikke mindst er der økonomiske valg at træffe. Nogle belysningssystemer har en højere etableringspris, men lavere driftsomkostninger, så investering i belysning skal vurderes på både kort og lang sigt.

De enkelte lyskilder har forskellig driftstid og stabilitet. Visse arbejdsprocesser stiller også særlige krav til belysningssystemet fx arbejde ved roterende maskindele, krav til støv- og vandtæthed, varmeafgivelse, farveægthed m.m. Måske er der også ønsker om kreativ belysning til fx forretning, reception eller andet.