Gruber El-teknik installerer samt renoverer/efterser eksisterende sikkerheds-installationer, for at sikre flugtvejene til virksomheders personale og evt. kunder/gæster bedst muligt, såfremt der skulle opstå en farlig situation hvor lokaler og lign. skal forlades hurtigst muligt.
Nødbelysning:
- Nødbelysning formål er at vejlede ikke stedkendte personer om placeringen af flugtveje.
- Nødbelysningen skal kunne fungere med den krævede belysningsstyrke (1 lux) i 30 minutter.
Flugtvejsbelysning:
- Konstant belyste skilte som placeres over eller i umiddelbar nærhed af udgangsdøre.
- Skiltene kan enten være konstant belyste eller være lysende armaturer.
Panikbelysning:
- I forsamlingslokaler skal der forefindes en erstatningsbelysning, som ved strømsvigt skal tænde og give en minimumbelysning på 1 lux i flugtvejen.
- Panikbelysningsarmaturer skal anbringes så de ikke virker blændende.
Den lovpligtig El-sikkerhedsattest
Ordningen om eftersyn i forsamlingslokaler trådte i kraft i juli 2000 og omfatter alle forsamlingslokaler til over 150 personer. Forsamlingslokaler er følgende teatre, biografer, restauranter, diskoteker, selskabslokaler, mødelokaler, koncertsale, udstillingslokaler, idrætshaller og andre bygninger og lokaler, der benyttes til lignende formål.
(SIK) – Eftersyn kræves hver 24. måned
Elsikkerheden i offentlige forsamlingslokaler skal kontrolleres af en autoriseret elinstallatør hvert andet år. Eftersynet skal sikre, at de elektriske installationerne er forsvarlige, så der ikke opstår brande eller ulykker forudsaget af el installationerne. Ligeledes skal det sikre, at nød- og panikbelysningen fungerer, så tragiske ulykker kan undgås.
Nød- og panikbelysning er beregnet til belysning og afmærkning af flugtveje, når den normale strømforsyning svigter. Ifølge bygningsreglementet og stærkstrømsbekendtgørelsen skal der udføres nød- og panikbelysning i mange offentlige lokaler fx hoteller, institutioner, forsamlingslokaler, butikker, kontorlokaler m.m..